GRATIS BATTERIER TIL HØREAPPARATER
I Danmark har du som høreapparatsbruger eller CI-bruger ret til at få udleveret gratis batterier og enkelte forbrugsdele som slanger og hørepropper til dit høreapparat. Uanset om dit høreapparat er erhvervet hos en offentlig audiologisk afdeling eller hos en privat høreklinik med offentligt tilskud, så udleveres batterier til høreapparater omkostningsfrit af regionen.
For mange høreapparatsbrugere kan det rette tilbehør gøre en meget stor forskel for både hørelse og livsglæde. Særligt bidrager Oticon, der er blandt verdens førende høreapparatsproducenter, med kvalitetsstærke høreløsninger og enestående batterier til høreapparater. Oticons batterier har nemlig en formidabel ydeevne, lang levetid og så medvirker de til en forbedret lydoplevelse. Desuden passer batterierne til alle slags høreapparater, så uanset producent og høreapparatsmodel, kan du finde nøjagtig de batteristørrelser, som du skal bruge – og så er det helt gratis!
Hvad skal du gøre for at få udleveret gratis batterier?
For at få udleveret gratis batterier fra Oticon til dit høreapparat, er det et krav fra de danske regioner, at du som borger oplyser dit navn, CPR-nummer og hjemmeadresse i bestillingsformularen. Dertil er det vigtigt at du informerer om, hvilken batteristørrelse du anvender. Oticon batterier findes i fire forskellige størrelser, som hver især er markeret med en farve; gul, brun, orange eller blå. Modtages din ordre inden kl.12.00, bliver batterierne typisk sendt afsted til din bopæl samme dag.
Sådan bestiller du høreapparatbatterier:
- Gå ind på https://www.oticon.dk/hearing-aid-users/bestil-batterier for at bestille batterier til dit høreapparat.
- Vælg den ønskede batteristørrelse. Bemærk at det kun er muligt at vælge én batteritype ad gangen. Hvis du har behov for flere størrelser, skal du foretage to separate bestillinger.
- Har du brug for batterier til dit tilbehør eller andre forbrugsdele, kan du bestille dem på samme ordre. Vær opmærksom på, at du kan vælge flere batterityper til tilbehør pr. bestilling.
- Udfyld bestillingsformularen med dit navn, CPR-nummer, adresse, kommune etc. Du kan udfylde en anden leveringsadresse, hvis ordren skal leveres på en anden adresse end din bopæl. Ligeledes kan du udfylde et ekstra navn i c/o feltet, hvis ordren f.eks. skal leveres til en borger på et plejehjem.
- Acceptér handelsbetingelserne og send din bestilling. Har du oplyst din e-mail, vil du modtage en ordrebekræftelse på denne.
Er du borger betales batterier og forbrugsdele af regionerne og leveres direkte til din hjemmeadresse. Du kan forvente at modtage din bestilling fra Oticon inden for fire arbejdsdage, men hvis ikke dette er tilfældet bør du kontakte deres medarbejdere i kundeservice eller ringe på telefon 3917 7444, hvis du har spørgsmål til din bestilling. Vær opmærksom på, at der kun leveres til adresser i Danmark, ikke Grønland og Færøerne.
Alternativ bestilling af batterier til høreapparater
Hvis du ikke ønsker at foretage en bestilling online, kan du som et udmærket alternativ udfylde og sende et bestillingskort med posten, som du kan få udleveret hos din høreklinik. I nogle kommuner er der desuden lokale udleveringssteder, hvor det er muligt at hente din bestilling.
Er du i tvivl om, hvordan du anskaffer batterier til dit høreapparat eller har du spørgsmål til, hvordan du finder vej i systemet som hørehæmmet, kan du altid kontakte dit lokale kommunikationscenter. Er du interesseret i yderligere information om vilkår og muligheder for personer med høretab kan du ligeledes kontakte Høreforeningen, der har lokalafdelinger i størstedelen af landets kommuner.
Hvor ofte skal du bestille batterier til dit høreapparat?
Den gennemsnitlige levetid på Oticon batterier er tre til ti dage alt afhængig af, hvilken model du anvender og hvor meget du bruger dit høreapparat. Hvor ofte du skal bestille batterier er derfor meget individuelt. Men når du tager den sidste rondel i brug, bør du som hovedregel altid bestille nye batterier.
Hvis du skal på ferie eller en længere rejse, er det ofte en god idé at bestille ekstra batterier til dit høreapparat, så du er på den sikre side. Vi anbefaler desuden altid at du slukker for dit høreapparat, når du ikke bruger det, for at spare på batteriet. Antallet af batterier pr. leverance bestemmes udelukkende af de danske regioner. Har du behov for flere batterier bør du derfor foretage en ekstra bestilling.
Bestiller du batterier til høreapparater på vegne af en region?
Hvis du bestiller standardbatterier til høreapparater på vegne af en region, skal du oplyse navn, varer og antal, ordrenummer, EAN-nummer samt leveringsadresse. Ved bestilling kan du enten ringe direkte til Oticon på telefon 3913 8484 alle hverdage mellem kl. 08.00 – 16.00 eller sende din ordre på mail batterier@oticon.dk. Forventet leveringstid er normalvis syv hverdage.
Få tilbehør til dit høreapparat og kompetent rådgivning hos Japebo
I Danmark kan du som hørehæmmet borger eller på vegne af en region således bestille batterier til dit høreapparat, batterier til dit trådløse tilbehør samt enkelte forbrugsdele som f.eks. slanger og hørepropper helt omkostningsfrit med levering på din bopæl.
Hos høreshoppen Japebo har vi et stort udvalg af tilbehør fra Oticon. Her kan du finde tilbehør, der passer til stort set alle slags høreapparater. Dette gælder både ITE-høreapparater og BTE-høreapparater. Vi forhandler naturligvis også et bredt udvalg af produkter til høreapparater fra anerkendte producenter som Siemens, Phonak, Widex, ReSound og mange flere.
Vores uddannede hørespecialister har mange års erfaring i tilslutning af høreapparater og kan derfor tilbyde kompetent rådgivning om valg af batterier, lydkupler, produkter til vedligeholdelse og trådløst tilbehør. Har du behov for vejledning er du altid mere end velkommen til at kontakte os direkte i chatten, udylde vores kontakformular eller skrive til os på info@japebo.dk.
Vi har det største udvalg i batterier til høreapparater til lynhurtig levering mod egenbetaling, se mere på: https://japebo.dk/batterier/