Har du problemer med at høre? Så er det vigtigt, at du får undersøgt, hvad den dårlige hørelse skyldes. Således er det nemlig muligt at vurdere, hvilken behandling der kan hjælpe dig. Gennem din egen læge skal du altså have bestilt tid til en ørelæge, hvor du kan få undersøgt, om et høreapparat kan hjælpe dig. Og netop disse undersøgelser hos ørelægen er et krav, hvis du forventer og ønsker at modtage offentligt tilskud til høreapparater, hvis det viser sig, at det er et høreapparat, der skal til. Bliver du desuden henvist til høreapparatbehandling, kan du helt selv bestemme, om du ønsker behandling hos det offentlige eller hos en privat klinik. Vælger du at blive behandlet hos det offentlige sygehusvæsen, vil du få gratis høreapparater af det offentlige. Du kan dog også vælge at blive behandlet hos en privat klinik, men i så fald får du udelukkende et tilskud til høreapparater, som du således kan købe hos en privat forhandler.
Tilskud til høreapparater – forskellen på offentlig og privat behandling
Uanset, om du skal have tilskud til høreapparater fra en henvisning fra det offentlige eller private regi, så er det regionen, der sikrer dig den økonomiske hjælp. Ofte kræves forudgående bevilling fra regionen, gør du kan anskaffe dig dit høreapparat. Vælger du dog at få din høreapparatbehandling i det offentlige, er det både selve høreapparatet samt tilpasningen af det, der er gratis. Det høreapparat, der vælges til dig, vil desuden ske ud fra dit høretabs karakter samt dine egne personlige ønsker til dig nye høreapparat. Det vil sige, at du ikke nødvendigvis skal forvente, at du frit kan vælge blandt alle høreapparater. Vælger du derimod at få høreapparatbehandling hos en godkendt, privat forhandler, vil du få et offentligt tilskud til høreapparater, og det vil altså ikke være gratis.
Taksterne for 2021 er som følger:
• 4.176 kr. for behandling på ét øre
• 4.176 kr. + 2.381 kr. = 6.557 kr. for behandling på begge ører.
Dette tilskud til høreapparater dækker både høreprøven, høreapparatet, tilpasningen af apparatet samt service og garanti. De udgifter, du måtte opleve, udover dit tilskud til høreapparater, skal du altså selv betale. Du kan dog evt. trække det fra andre tilskyd fra blandt andet Sygeforsikringen Danmark.
Gratis undervisning i brugen af dit nye høreapparat
Uanset, om du får dit høreapparat fra det offentlige sygehusvæsen eller hos en privat forhandler og uanset, hvor meget du får i tilskud til høreapparater, så tilbyder din kommune gratis instruktion og undervisning i, hvordan du bruger dit nye høreapparat. Får du dit høreapparat fra det offentlige sygehus, er det ofte sådan, at sygehuset vil oplyse dig om præcis, hvor undervisningen finder sted. Har du derimod købt dit høreapparat hos en privat forhandler, er det netop denne forhandler, der skal oplyse dig om, hvor undervisningen finder sted. Kan han eller hun ikke det, kan du kontakte din kommune – de vil være i stand til at oplyse dig yderligere.
Tilskud til høreapparater + gratis batterier af regionen
Hvis du vælger at få dit høreapparat udleveret fra det offentlige, vil du desuden have mulighed for at få dem til at vedligeholde, reparere og udskifte dit høreapparat, hvis der skulle være behov for det. Høreapparater, der er købt hos en privat forhandler, er derimod blot omfattet af købelovens almindelige regler om reklamation og garanti. Ønsker du derfor at købe dit høreapparat hos en privat forhandler, bør du forhøre dig om, hvilken service og garanti, der gives hos netop den forhandler. Langt de fleste forhandlere giver dig 4 års garanti på høreapparaterne. Og af netop den grund, skal der oftest også gå 4 år, før du kan få offentligt tilskud til høreapparater, hvis du skal have et nyt høreapparat hos en godkendt, privat forhandler eller på en offentlig klinik. Men når det så er sagt, så bliver batterierne til dit høreapparat tilbudt helt gratis hos regionen. Og det gælder altså uanset, om du har fået dit høreapparat hos det offentlige eller hos en privat forhandler.